Om Klaus

Det der driver mig er glæden ved at skabe et magisk øjeblik hvor den gode, velsmagende mad bliver centrum for de mennesker, der samles om den. Lige meget om måltidet skal indtages på en stub i skoven, på en bænk i gården eller ved et fint dækket bord med hvide duge og glas på stilke, så er det maden, der gør måltidet til en begivenhed der samler folk, danner en helhed, sætter gang i snakken og giver sanseoplevelser der kan være ud over det sædvanlige.

Jeg nyder at lave mad til og med mennesker, både børn og voksne, fordi jeg  holder af den proces det er at forvandle nøje udvalgte råvarer til dejlig mad for den spisende. Magien ved omhyggeligt at tilberede et måltid som passer lige præcis til de mennesker der skal spise det, og den lejlighed der er rammen.

Jeg er udlært i 1982 og har arbejdet som kok i ind- og udland og er nu køkkenleder på en skole, hvor jeg står for dagens frokost til skolens elever.  Eleverne er med til at planlægge og tilberede maden og jeg underviser dem i madkundskab.

Igennem mit virke som kok har jeg været drevet af interessen for råvarekvalitet og kærligheden til god mad, og det har helt naturligt ledt mig på økologiens og de lokale råvarers spor.

c_

 

quoteKlaus skaber mad som en gud. Så er det sagt. Den rette kæmpe respekt for råvarerne. Der naturligvis er økologiske hvis det overhovedet lader sig opstøve. Ingen tvivl om at det hele udspringer af en naturlig passion for alt hvad der smager godt. Der er inspiration fra hele verden og respekt for de danske årstider. Ingen frygt for krydderier – uden at man bliver pebersvedt ;-) Maden smager helt enkelt fantastisk godt når det kommer af gryder og pander i Klaus’ hånd. Og så er det altid HAMRENDE smukt. Jeg har haft fornøjelsen af at spise mad fra Klaus mange gange og jeg glæder mig til den næste.
Jeg kan kun give Klaus mine varmeste anbefalinger. Det er i al fald fra hjertet, oprigtigt og helt ærligt!
Kærligst
Camilla Jakobsen